Ishockey

Pirater henter back-trio

Canadiske Mike Wilson får følgeskab af to danske talenter hos aalborgenserne

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

AALBORG:Hele tre nye backer går ombord hos ishockeyklubben Aalborg Pirates i den kommende sæson.

Som NORDJYSKE allerede har afsløret, så slutter den 26-årige canadier Mike Wilson sig til pirattruppen.

- Han er meget stærk i offensiven. Det viser hans produktion igennem årene i ECHL-ligaen, hvor han ligger på omkring et halvt point i snit per kamp. Men han har altså også fået omkring 100 kampe i AHL-ligaen, påpeger Frederik Åkesson, direktør i

Aalborg Pirates.

På talentsiden opruster klubben med 19-årige Magnus Leth Nielsen, der har fået sin ishockeyopvækst i Aalborg men senest har spillet for SønderjyskE. Han har fået en toårig aftale. Det samme har 20-årige Rasmus Knudsen, der er hentet i Herning.

- Han har spillet på Hernings førstehold i de seneste tre sæsoner. Han har et stort talent og kan drive det langt, fortæller Åkesson om den store og stærke back, der repræsenterede Danmark ved U20-VM i den forgangne sæson.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst