Ishockey

Pirater hilser skattejagt velkommen

SKAT vil sætte fokus på skatteforholdene i eliteklubber

Foto Claus Søndberg

Foto Claus Søndberg

AALBORG:Skat er velkommen til at tjekke os igennem. Sådan lyder det fra ishockeyklubben Aalborg Pirates, efter at Skat har bebudet, at den vil sætte fokus på spilleres og lederes skatteforhold i eliteklubber. Det fortæller P4 Nordjylland.

Hos Aalborg Pirates hilser direktør Frederik Åkesson indsatsen velkommen

- I bund og grund synes jeg det er helt ok. Vi skal ikke have særbehandling i fordel til den anden del af erhvervslivet. Så de er velkommen, men vi håber ikke, at vi skal bruge for meget tid på det, siger han til P4 Nordjylland.

Om baggrunden for at Skat sætter særligt fokus på eliteidrætsklubber siger skattedirektør i Nordjylland Steen Hjelm

- Det er fordi vi i 2011 og 2012 har besøgt nogle få klubber i det nordjyske, og vores erfaring derfra er, at det er lidt svært for klubberne at finde ud af, hvordan skattereglerne fungerer i forhold til frynsegoder og a-skat i det hele taget, siger han.

Skat har ved stikprøver fundet usædvanligt høje udbetalinger af skattefri kørselsgodtgørelse. Frederik Åkesson fra Aalborg Pirates mener imidlertid klubben har godt styr på det.

- Vi har et landsdækkende statsautoriseret revisorfirma til at rådgive os og få vores regnskaber i hus. Så alt vores foregår efter de retningslinjer, der er skitseret. I hvert fald efter vores vurdering, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst