Piraterne faldt mod SønderjyskE

En skidt første periode blev afgørende, da topholdet tabte 1-4 på egen is

Pirates-målvogter Ronan Quemener blev passeret fire gange i nederlaget til SønderjyskE.Arkivfoto: Peter Broen

Pirates-målvogter Ronan Quemener blev passeret fire gange i nederlaget til SønderjyskE.Arkivfoto: Peter Broen

AALBORG:Filosofien har været enkel: Det handler om at fokusere på de næste 20 minutter, ikke kigge langt fremad og bruge energi på luftige drømme.

Og det har virket for Aalborg Pirates, der topper Metal Ligaen suverænt.

Men søndag havde aalborgenserne ikke fået rettet fokus ind fra kampens start, da SønderjyskE kom på besøg.

Gæsterne tog piraterne fuldstændig på sengen i første periode, hvor kampen reelt blev afgjort på sønderjyske scoringer af Mads O. Lund, Harrison Reed og Thomas Spelling.

3-0 og game over.

Hjemmeholdet kom meget bedre med i anden periode, der var en åben slagudveksling med chancer til begge hold. Perioden forblev dog målløs.

Momentum tippede dog langsomt over til piraterne i tredje periode, og det lykkedes cirka midtvejs Bjarke Møller at pynte på resultatet med målet til 1-3, men nærmere kom hjemmeholdet ikke. I stedet slog Anders Første SønderjyskEs sejr fast kort før tid.

Trods nederlaget indtager piraterne fortsat førstepladsen i Metal Ligaen med et pænt hul ned til Rugsted og Frederikshavn White Hawks.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.