Sport

Piraterne fik ikke et træben til jorden

SønderjyskE udraderede Aalborg Pirates, der var chanceløse i Vojens

Aalborg Pirates tabte stort til SønderjyskE. Arkivfoto: Michael Koch
Aalborg Pirates tabte stort til SønderjyskE. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

VOJENS: Aalborg Pirates skulle fredag aften forsøge at følge op på den vigtige sejr over Herlev Eagles, men udekampen i Vojens udviklede sig til en sand massakre, hvor topholdet SønderjyskE sejrede med hele 9-1.

I kampens første kvarter formåede hjemmeholdet at score tre gange, og syv minutter inde i anden periode var kampen afgjort ved stillingen 5-0.

Pirates havde haft en stor mulighed for at komme på tavlen, da topscorer Nicolai Meyer skulle eksekvere et straffeslag, men Joni Myllykoski greb pucken i overlegen stil.

Jeppe Jul Korsgaard fik efterfølgende reduceret til 5-1, men det fik ingen betydning for kampens udfald.

Hjemmeholdet fortsatte ufortrødent dominansen og sørgede dermed for en føring på 7-1 efter anden periode.

I tredje periode fuldendte Thomas Spelling og Cory Quirk ydmygelsen.

Gå til relaterede emner

Forsiden