Ishockey

Piraterne forlænger med Ehlers

Den unge forward bliver i Aalborg de næste to år

Sebastian Ehlers bliver hos Aalborg Pirates Arkivfoto: Bente Poder
Sebastian Ehlers bliver hos Aalborg Pirates Arkivfoto: Bente Poder

AALBORG: Aalborg Pirates og Sebastian Ehlers har forlænget kontrakten, så piraterne også har papir på den unge forward de næste to år.

21-årige Sebastian Ehlers har spillet de seneste par sæsoner i Pirates, og i den netop afsluttede sæson blev det til 54 spillede kampe for eliteholdet, hvor han i alt lavede 29 point.

- Det er dejligt, at det er lykkes os at nå til enighed med Sebastian. Vi er glade for, at han har valgt at blive hos os, og fra vores side har der ikke været tvivl om, at han fortsat skulle være en del af holdet, siger den ene del af trænerteamet, Frederik Åkesson.

Hovedpersonen selv ser også frem til fortsat at skulle tørne ud for piraterne i den røde trøje.

- Jeg er vanvittigt glad for det. Jeg elsker Aalborg og er Aalborg-dreng. Da jeg vidste, at min kontrakt udløb, var jeg sikker på, at jeg ønskede at forlænge. Jeg er rigtig glad for samarbejdet med klubben og ville derfor gerne blive, lyder det fra Sebastian Ehlers.

Sebastian Ehlers startede sin hockeykarriere som 10-årig i Aalborg, men flyttede senere til Schweiz med sin familie, hvor han fortsatte som ungdomsspiller, før han i 2009 kom på hockeygymnasium i svenske Malmö. Her spillede han indtil 2012, hvor han vendte tilbage til Danmark og moderklubben Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden