Piraterne sat en måned tilbage

Aalborg Pirates får ikke gavn af en erstatning for Ryan Guentzel lige foreløbig

Ryan Guentzels afløser kommer ikke til at spille den første måned. Foto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Ryan Guentzels afløser kommer ikke til at spille den første måned. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Ishockeyklubben Aalborg Pirates leder efter en ny nordamerikaner, efter at den har valgt at skille sig af med Ryan Guentzel, der ikke var god nok. Men det er ikke en mission, som kan løses hurtigt, selv om der er mange spillere på markedet på grund af den igangværende lock-out i verdens bedste ishockey-liga, NHL.

- På sin vis er det ikke et dårligt tidspunkt, og jeg tror nok, at vi skal finde noget. Problemet for os er, at vi gerne vil finde en amerikaner eller en canadier, og der kan tit gå lang tid med at få opholds- og arbejdstilladelsen på plads. Så på den måde kan vi blive sat en måned tilbage, og det er naturligvis meget ærgerligt siger Frederik Åkesson.

AL Bank-Ligaen starter fredag aften, når Aalborg Pirates tager imod Copenhagen Hockey i Gigantium.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.