Ishockey

Pirates er snublende tæt på grundspilssejr

Herning slog Odense, og dermed ligner Aalborg Pirates for alvor førstevælger i kvartfinalerne

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:39

ODENSE: Aalborg Pirates kom lørdag aften et stort skridt tættere på at vinde grundspillet i Metal Ligaen i ishockey, og det sågar uden, at piraterne selv var i kamp.

De nærmeste forfølgere fra Odense tabte nemlig på hjemmebane med 3-1 til Herning, og med tre kampe tilbage skal meget gå galt, hvis Aalborg Pirates ikke skal slutte grundspillet som nummer et og dermed få retten til at vælge først, når modstanderne i kvartfinalerne skal udpeges.

Med lørdagens nederlag har Odense seks point op til Aalborg, og da de også er dårligst i det indbyrdes regnskab, skal fynboerne hente syv point på Aalborg Pirates i de tre sidste spillerunder, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at snuppe førstepladsen.

I teorien er Frederikshavn White Hawks også i spil til duksepladsen, men høgene har med tre kampe tilbage syv point op.

Dermed er en enkelt sejr i en af de tre sidste kampe mod Herlev, Esbjerg eller Frederikshavn nok for Aalborg Pirates til at sikre førstepladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden