Aalborg Pirates

Drømmestart for Pirates på finaleserien

Aalborgenserne chokstartede og vandt sikkert i Herning

21
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aalborg Pirates fik en fantastisk start på finaleserien i ishockey med en 4-1 sejr på udebane mod Herning Blue Fox. Foto: Michael Koch

ISHOCKEY:Aalborg Pirates fik fredag aften en perfekt start på finaleserien om DM-guldet i ishockey med en sejr på 4-1 i Herning.

En sejr, der var såre fortjent efter en strålende præstation af aalborgenserne.

Hjemmeholdet startede bedst, men løb efter fire minutter ind i en udvisning.

Powerplay er normalt ikke Aalborgs favoritdisciplin, men denne gang sad det lige i skabet.

Gæsterne skabte flere kæmpe chancer, inden Pierre-Olivier Morin smukt sendte finaleseriens første scoring helt op i målhjørnet.

I fortsættelsen bølgede spillet frem og tilbage, men piraterne virkede hurtigst på skøjterne og summede omkring Simon Nielsen i Hernings mål.

Det trak op til et mål mere, og det kom godt halvvejs i perioden, flot sat ind af Martin Lefebvre.

Dermed vandt piraterne en tempofyldt og velspillet første periode med 2-0.

Herning forsøgte fra starten af anden periode at bringe mere fysik ind i kampen, og det resulterede i masser af nærkampe og en rigtig finalestemning med spillere, der balancerede på kanten af det røde felt.

Aalborg måtte tage tre udvisninger i perioden, og det gav momentvis stort pres mod pirat-keeper Tadeas Galanskys mål.

Gæsterne red dog stormen af og kunne gå til pausen med 2-0 føringen intakt.

Men momentum syntes at være tippet over til hjemmeholdet.

Piraterne fik dog samlet sig, og det lignede afgørelsen, da Peter Quenneville udbyggede til 3-0 fire minutter inde i tredje periode.

Hjemmeholdet fik dog reduceret umiddelbart efter ved Christian Silfver, og så levede kampen igen.

Piraterne var dog ikke mere rystede, end at Mikkel Højbjerg minuttet senere fik kringlet pucken ind til 4-1 i en situation, hvor Hernings målmand ikke så alt for godt ud.

Herning fik muligheden for at reducere mod slutningen af kampen, hvor piraterne havde to mand i straffeboksen, men gassen var gået af hjemmeholdet.

De to hold mødes igen søndag i Aalborg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.