Pirates slog til i Vojens
Aalborg-holdet vandt fortjent 5-4 efter en forrygende første periode
Opdateret 01. oktober 2016 kl. 13:20
VOJENS: Aalborg Pirates fortsatte fredag aften de imponerende takter i Isligaen, da holdet trods udebane gjorde det af med SønderjyskE.
Pirates vandt opgøret 5-4 og tog dermed sin tredje sejr i rap.
De ellers så sejrsvante sønderjyder blev taget på sengen fra kampens start. Peter Quenneville indledte efter små tre minutter scoringen, og kort efter fordoblede Jeppe Jul Korsgaard føringen.
Aalborgenserne var i fin kontrol i hele første periode, og fik også lavet 3-0 målet, da Andrew Blazek efter knap 17 minutter fandt vej til hjemmeholdets net.
Billedet var det samme i anden periode, som gæsterne styrede, og holdet bragte sig også på 4-0. Skarpretter var Peter Quenneville med sit andet mål.
Hjemmeholdet reducerede få sekunder inde i tredje periode, men håbet om et stort comeback så ud til at blive dræbt, da Martin Højbjerg nettede til 5-1 kort tid efter.
Det lykkedes dog Thomas Spelling, Kristian Jensen og Derek Damon at score hele trøstmål mere for Sønderjyske, men gæsternes holdt hjem i en hektisk slutfase.