Ishockey

Pirates tæmmede Odense

Aalborg Pirates spillede en flot kamp og slog Odense 6-3

Kasper Degn scorede to mål for piraterne.Foto: Michael Bygballe
Kasper Degn scorede to mål for piraterne.Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG: Aalborg Pirates leverede en flot præstation, da man søndag dukkede gæsterne fra Odense hele 6-3 i Gigantium Isarena. Dermed fik piraterne revanche for 1-2 nederlaget for nylig i Odense.

Hjemmeholdet indledte kampen som lyn og torden. Allerede efter 41 sekunder bragte Kasper Degn piraterne i front. Gæsterne kom sig dog over chokstarten og fik udlignet senere i perioden.

I 2. periode bragte først Simon Grønvaldt og siden Sebastian Svendsen hjemmeholdet på sejrskurs. Odense fik reduceret, inden Kasper Degn kort før periodens udløb nettede til 4-2.

I 3. periode udbyggede Alex Leavitt og Marc Derlago til 6-2, inden gæsterne fik lov at pynte på resultatet.

Kampen blev overværet af 1.752 tilskuere.

Gå til relaterede emner

Forsiden