Pirates tilbage på sporet

Aalborg Pirates slog Rødovre 1-0 ude og udlignede kvartfinaleserien

Aalborg Pirates måtte kæmpe hårdt, men hentede sejren i Røvovre.Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Aalborg Pirates måtte kæmpe hårdt, men hentede sejren i Røvovre.Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

RØDOVRE:Aalborg Pirates viste karakter, da holdet efter det skuffende 1-4 nederlag hjemme til Rødovre fredag aften vandt 1-0 på sjællændernes hjemmebane og dermed udlignede kvartfinaleserien i Hockeyligaen.

De to hold har nu to sejre hver, og der spilles bedst af syv kampe.

Piraterne var på bagkant fra kampens start. Gæsterne løb ind i adskillige udvisninger og var i undertal i en stor del af 1. periode. I sekvenser endda tre mod fem. Men Magnus Åkerlund stod flot i pirat-buret og reddede flere gange sit hold.

Men som perioden skred frem kom piraterne bedre med - og kunne have stjålet en føring. Men det forblev mållløst.

Fem mod fem var Aalborg Pirates kampen igennem det bedste hold.

Det var derfor ikke ufortjent, at gæsterne kom foran to minutter før anden periodes udløb.

Rutinerede Kasper Degn scorede det forløsende mål, der skulle vise sig at blive kampens eneste.

Også i tredje periode løb piraterne ind i en del udvisninger, men Rødovre manglede på dagen skarpheden foran mål.

De to hold krydser klinger igen allerede i morgen i Gigantium.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden