Aalborg Pirates

Pirates tog sejren i tæt kamp

Aalborg Pirates kom tilbage på sejrssporet, da de slog Herlev Eagles 5-3

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen

Opdateret 24. september 2018 kl. 07:38

AALBORG: Aalborg Pirates skulle forsøge at revanchere sig selv fra midtugens nederlag til SønderjyskE, da de hjemme tog imod Herlev Eagles hjemme på Bentax Isarena. Pirates vandt opgøret 5-3, men Herlev formåede at give dem kamp til stregen.

Aalborg Pirates startede bedst ud, og føringen tilfaldt Aalborg Pirates efter seks minutter i kampens første powerplay, hvor Thomas Spelling fyrede en kanon af udefra der gik ind i det nærmeste målhjørne.

Herlev Eagles fik dog udlignet fem minutter senere på en scoring af Magnus Carlsen, selvom Aalborg Pirates kort forinden havde tre store muligheder for at bringe sig yderligere foran.

Selvom hjemmeholdet dominerede første periode, ville gæsterne lege med. Efter 15 minutters spil bragte de sig foran på en sikker afslutning af Emil Møller Rasmussen. Dermed var stillingen 1-2 efter første periode på et par effektive scoringer af Herlev Eagles.

Aalborg Pirates startede anden periode skidt ud med en udvisning til Mikkel Højbjerg allerede efter 30 sekunder. De holdt dog Herlev fra fadet i de to minutter, og efter fire minutter var det Pirates’ tur til at have powerplay.

Sebastian Brinkman blev involveret i en slåskamp få sekunder inden Herlev blev fuldtallige, og Aalborg blev reduceret til fire mand. Dermed var det Herlevs tur til powerplay igen. Ingen af holdene formåede dog at udnytte deres muligheder, og dermed var stillingen stadig 1-2 midtvejs i anden periode.

Efter 15 minutter af anden periode lykkedes det Aalborg Pirates at få reduceret. Mikkel Højbjerg smadrede pucken ind til 2-2, men bare to minutter senere scorede Herlev til 3-2.

Men der var stadig mere action tilbage i 2. periode. Aalborg Pirates fik efter 18 minutter udlignet igen, da Thomas Spelling lavede hans andet mål i kampen. Kort efter lykkedes det også Pirates at tage føringen og igen var det Thomas Spelling, der stod for scoringen. 4-3 efter anden periode.

Pirates fik udbygget føringen efter 8 minutter af tredje periode, da Spencer Humphries scorede i periodens første powerplay.

5-3 blev slutresultatet, og dermed kom piraterne igen på sejrskurs i Metal Ligaen.

Gå til relaterede emner

Forsiden