Pirates-træner: Der er uacceptabelt

Paul Thompson dirrede af raseri, da han havde set Aalborg Pirates smide sejren væk mod Rungsted

Claus Jensen
Mens alt stadig var godt. Aalborg Pirates førte 2-0 efter første periode, men tabte alligevel. Foto: Henrik Louis
Sport 26. november 2014 06:23

AALBORG: Cheftræner Paul Thompson var en tordensky, efter at hans mandskab tirsdag måtte indkassere et 2-3 nederlag til Rungsted i en kamp, som de indledningsvis dominerede stort og førte 2-0.

- Jeg er rasende. Det her er uacceptabelt. Vi skulle have vundet første periode 5-0, og så ender vi med at tabe. Det er sæsonens mest frustrerende oplevelse for mig som træner, lød det fra den målløse brite.

Efter Mike Vaskivuos tidlige åbningstræffer dansede pucken omkring Rungsteds mål, men afslutningerne savnede kvalitet.

- Og i anden og tredje periode var de bare bedre end os. Ervins Mustukovs holder os længe inde i kampen, og selv om jeg forsøgte at råbe spillerne op inden tredje periode, så skete der intet. Der var ingen, der tog ansvar og vi holdt bare op med at spille, sukkede Paul Thompson.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...