Pirates-træner: Offensiven ikke god nok
Træneren savnede kvalitetsafslutninger i Rødovre, men han tror at det kommer fredag i Gigantium
RØDOVRE: Træner Frederik Åkesson fra Aalborg Pirates savnede noget mere offensiv pondus fra sit hold, der tirsdag aften tabte den 6. DM-kvartfinale med 3-0 i Rødovre.
- Kampen var tæt, men den tipper til deres fordel, efter de får to hurtige mål midt i anden periode. Problemet er, at vi aldrig for alvor bliver farlige. Kvaliteten af vores offensiv er ikke god nok, og når man ikke kan score, så vinder man i hvert fald ingen hockeykampe, erkender Frederik Åkesson.
På fredag kræves der mål, når det altafgørende slag skal stå i Gigantium kl. 21.00. Ellers er sæsonen slut.
- Vi ved, hvad det handler om. Hvis vi er der 100 procent og vinder nærkampene fra start, så ved vi, at vi har en god chance for at slå Rødovre i Gigantium, siger træneren, der håber på massiv støtte på lægterne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.