Piratos næsten som i gamle dage

FILM "Pirates of the Caribbean" Yes, yes, yes. Pirater, det er bare lige mig. Giv mig muntre fribyttere, der fyrer dødbringende kanonbredsider af under bugnende sejl. Giv mig skibsdæk, som svømmer i blod, og lad mig gå planken ud med den frihedselskende pirat, som inderst inde er ædel og nobel. I virkeligheden er det mange, mange år siden, at der har været en ægte piratfilm i biografen. Men "Pirates of The Caribbean" er fyldt med blodtørstige sørøvere under det vajende flag med dødningehoved og korslagte knogler. Piraten Jack Sparrow (Johnny Deep) er ude på at erobre sit elskede skib tilbage, efter at mandskabet på "Black Pearl" har gjort oprør og nu sejler under den grumme kaptajn Barbossa (Geoffrey Rush). I havnebyen Port Royal på Jamaica bliver Sparrow taget til fange, da han selv forsøger at kapre et skib. Bliver smidt i fængslet, men befriet af den fægtekyndige våbensmed Will (Orlando Bloom), som er forelsket i guvernørdatteren Elizabeth (Keira Knigthley). Hun bliver til gengæld bortført af Barbossas pirater under et stormangreb på byen, men nu optager Will og Jack Sparrow forfølgelsen for at befri den elskede. Der står malet uforpligtende underholdning for hele familien på hver eneste millimeter af den kilomesterlange filmstrimmel. Og i virkeligheden er det måske her, at det går en lille smule galt for filmen. Det bliver nemlig en smule for renskuret det her. Renskurede piratos, hvis de forstår, hvad jeg mener. Altså lidt for bløde. Og ikke rigtig salte og hårde, sådan som piratos skal være. Ikke fordi historien fejler noget. Her er både en uheldssvanger forbandelse, forrygende fægtekampe og en underskøn heltinde, som dekorativt nedringet også godt ved, hvad der er for og bag på en skarpsleben kårde. Det er en flot film. Delvis optaget on location i det caribiske hav, så der er masser af lækkert azurblåt hav at kigge på. Tilføj hertil kostbar og overraskende computeranimation og effektive stunts. Inderst inde har vi vist alle en ægte pirat gemt i vore frihedselskende hjerter. En fribytter, en sørøver, som er villig til at slå ned for fode og som lever efter sin helt egen moralkodeks. Som er ædelmodig over for de svage og ikke mindst kønne kvinder, men ubarhjertig og grumsom, når han oplever forræderi eller svig. Det er sådan nogle pirater, som vi alle kan li'. Og det er præcist den myte, som filmen har fat i og leger elegant med. Med en skabagtig og god Johnny Deep i rollen, som overpyntet pirat med lidt for meget mascare omkring øjnene, og samtidig både hurtig og adræt, når han svinger sig halsbrækkende i skibsrigningen eller kæmper med kårde, pistol og hoved mod overmagten. Bemærk specielt hans duel med den forelskede Will. Denne sidste, spillet af Orlando "Legolas" Bloom, gør det også nydeligt, men især Geoffrey Rush er ved at stjæle hele billedet, når han er på som ondskabens piratkaptajn, der desperat prøver at vinde det virkelige liv tilbage. Og med blod vil bortviske den forbandelse, som ikke vil slippe sit tag i ham og hans besætning. Det er en flot film. Men den er også lidt for lang og kunne sagtens være skåret en halv time. En snes kårdespidser grum realisme og noget inderligt troværdigt had havde bestemt klædt den overdådige produktion. Specielt til sidst kniber det med at få historien til at runde logisk af i en nydelig sløfle. Men pyt med det, hvis du er til sørøvereventyr. Med raske drenge og en barmfager pige med blodet rullende rask i årerne og modet til kårdebevæbnet at kæmpe for egen frihed, eget skib og ikke mindst - den eneste ene. "Pirates of the Caribbean" er godt og underholdende filmhåndværk og bestemt en film, du ikke må gå glip af. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Pirates of the Caribbean - den sorte perles forbandelse." USA, 2003. Instruktør: Gore Verbinski. Till. o. 11 år. Danmarkspremiere.