Piratsalut fra unge musikere i Stubhuset

Deltagerne i stævnet kom fra musikskolerne i Aalborg, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Rebild og fra Mors.

Musikskoleelever fra Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Aalborg og Mors var samlet til ungdomsorkesterstævne i Stubhuset i weekenden. Privatfoto

Musikskoleelever fra Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Aalborg og Mors var samlet til ungdomsorkesterstævne i Stubhuset i weekenden. Privatfoto

Himmerlands Ungdomssymfoniorkester samlede en masse børn til stævne i Stubhuset i weekenden, og en del forældre overværede også både prøverne og koncerten. De ældre elever i orkestret spillede George Phillip Telemanns koncert for bratsch og orkester. Her var solostemmen fordelt ud på tre dygtige bratschsolister fra Den Musiske Skole i Aalborg, fortæller Morten Lønborg Friis, som leder ungdomsorkestret. På programmet var desuden "Adagio" fra Mendelsohns 3. symfoni og H.C Lumbyes "Salut for August Bournonville". Begynderstrygerne og juniorsymfoniorkesteret spillede sammen med de ældre elever i "What shall we do with the drunken sailor", hvor det samlede orkester var oppe på 80 mand. Som afslutningsnummer spillede ungdomssymfoniorkesteret filmmusikken fra "Pirates of the Caribbean - The Curse of the Black Pearl". Deltagerne i stævnet kom fra musikskolerne i Aalborg, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Rebild og fra Mors.