PISA-rapport kræver handling

Knap 17 procent af eleverne forlader den danske folkeskole uden at kunne læse.

Det fortalte den seneste PISA-rapport. Rapporten viste også at Danmark, trods en af verdens dyreste folkeskoler, er dårligst i Norden til at bryde den negative sociale arv, hvor børn arver forældrenes vilkår. Sådan et resultat er stærkt alarmerende og burde provokere alle, der kerer sig om vores samfund og den danske ungdom. Men socialdemokraternes reaktion var som forventet langt fra konstruktiv: Partiets uddannelsesordfører råbte forligsbrud af sine lungers fulde kraft, fordi regeringen tillod sig at reagere prompte med konstruktive, fremadrettede initiativer. Det handler trods alt om at sikre vores børn og unge den uddannelse, de har krav på. Regeringen vil i foråret fremlægge en national handlingsplan for læsning. Hvis man skal kunne tilegne sig andre fag i skolen, er det en forudsætning, at man kan læse ordentligt. Det er vores vigtigste prioritet at sikre denne helt grundlæggende færdighed. Samtidig foreslår undervisningsministeren syv obligatoriske test gennem skoletiden, for at vi kan måle, om skolen lever op til de bindende trin-mål, vi har indført. Testene skal gøre det klart, om alle elever er med, og de skal tage afsæt i hvert enkelt barns niveau. Forældrene skal orienteres skriftligt om resultaterne, så de har et håndgribeligt redskab til at være en aktiv del af elevens indlæring. Det syntes Socialdemokraterne ikke om, de har i stedet haft travlt med at beskylde regeringen for forligsbrud. Man kunne bl.a. læse følgende i Politiken 7. december: "Tvungne test ligger uden for rammerne og kræver lovændringer. Dem kan hun ikke gennemføre uden en enig forligskreds" og "Det er en falliterklæring, at regeringen altid tror, at test løser alting". Det undrer mig. Uden tests, hvordan skulle vi så vide, hvor vi skal sætte ind, hvor hårdt og hvordan? Her har vi muligheden for at give forældre og lærere et fremragende redskab til at følge den enkelte elev nøje, så undervisningen tilpasses efter hvordan eleven lærer mest. Efter PISA-rapporten var blevet vendt og drejet i medierne nogle dage, indledte Pernille Blach Hansen en vild retræte. S måtte indse, at alle forældre med deres barns bedste interesse for øje vil insistere på, at undervisningen ikke kun har fine målsætninger, men rent faktisk omsættes til brugbar viden og kompetencer. Under Socialdemokraternes vilde flugt fra frontlinjen meldte de, at både elever, lærere og skoleledere skulle evalueres. Men den retræte narrer ikke mig. Det vi så først var deres instinktive reaktion. Den siger meget om, hvad S egentligt vil med folkeskolen: Bevare den, som den er. Men det er ikke godt nok længere, socialdemokrater! S er ikke parat til at gennemføre de nødvendige justeringer. De lader som om. De foreslår frivillige ordninger og taler om værdier, men det er ikke godt nok. Det er især problematisk, når vi skal have brudt den negative sociale arv. Min kone og jeg vil naturligvis kunne gribe ind, hvis vores børn får problemer i skolen. Men det er langt fra alle børn, der har forældre med ressourcer og overskud til det. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi har en folkeskole, der sørger for den grunduddannelse, der er behov for – også for de børn, der ikke bliver støttet optimalt hjemmefra. Regeringen deler nemlig ikke Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensens frygt for, at skolerne udvikler sig til "kompetencefabrikker". Nuvel, "fabrik" klinker negativt, men helt ærligt, hvis der er noget mine børn skal have med fra folkeskolen, så er det da kompetencer – og mange af dem. Vi vil gøre børn til små fakta-knusende computere med hovedet fuld af årstal, formler og bøjninger. Nej, det vi vil skabe er hele, kompetente mennesker. Glem ikke, at kompetencer i moderne forstand også handler om demokratisk forståelse, følelsesmæssig indlevelsesevne, kreativitet og mange andre ting. Det er bare en underliggende betingelse for alle disse gode kompetencer, at de helt basale færdigheder, som f.eks. at kunne læse, er på plads. Glædelig jul!