Pistolbevæbnet mand truede to 16-årige

To drenge på 16 år blev i nat truet med en pistol, da de var på vej hjem fra en fest i Klarup. Gerningsmanden bad om penge og mobiltelefon. Tidligere på aftenen blev en 39-årig mand overfaldet af 6-8 unge på Astrupstien i Aalborg Øst.

De to drenge kom gående på Kirkebakken i Klarup og ud for Super Best trådte en mand pludselig frem og truede drengene med en pistol. Han krævede penge og mobiltelefoner, og de to drenge udleverede deres mobiltelefoner til gerningsmanden. Lokal dialekt Han løb straks over vejen og satte sig ind på passagersædet i en bil, der holdt med lyset tændt. Bilen kørte mod Storvorde. De to knægte mener, at det var en sølvgrå golf. Røveren talte med lokal dialekt. Han er ca. 175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iført sort overtøj, blå eller sorte cowboybukser, og han havde trukket en elefanthue ned over hovedet. Pistolen var sort, og der var to-tre centimeter sølvstriber på den. Overfald i Aalborg Øst Tidligere på aftenen blev en 39-årig mand overfaldet af 6-8 unge med udenlandsk udseende på Astrupstien i Aalborg Øst. Det skete kl. 23.15. Han fik flere slag og spark, men slap med gevaldige knubs.