Pizzaen er kommet til Jerslev

Kort tid efter at boghandlen lukkede har Jerslev fået en ny forretning

JERSLEV:Hussain Haji Saleh hedder Jerslevs nye pizzamager. Han har åbnet Jerslevs første pizzeria i Fanøgade. Stedet hedder Jerslev Pizza, Grill og Kebab House. - Jeg har valgt byen, fordi den ikke havde noget pizzeria i forvejen. Folk herfra var nødt til at køre til Brønderslev, når de havde lyst til pizza, sigerHussain Haji Saleh. Hussain, der er flyttet til Jerslev fra Nørresundby, har ikke tidligere drevet egen forretning, men har tidligere arbejdet i et pizzeria. Selvom den nye forretning egentlig først åbnede i denne weekend, havde butikken allerede snig-åbent under Jerslev Marked, hvor mange i følge Hussain Haji Saleh blev positivt overraskede. - Folk sagde, at pizzaerne var rigtig gode, og nu får jeg besøg af folk fra Brønderslev, der kører til Jerslev for at købe pizza, fortæller Jerslevs første professionelle pizzamager.