Eksplosionsulykker

Pizzeria sprunget i luften

Beboere i Aalborg blev i nat vækket af flere eksplosioner. Opdateret kl. 09.25

Alle ruderne i pizzeriaet blev blæst ud ved eksplosionen. Foto: Martel Andersen

Alle ruderne i pizzeriaet blev blæst ud ved eksplosionen. Foto: Martel Andersen

Knuste ruder og massive ødelæggelser i forretningen. Det er resultatet af det, som politiet indtil videre kalder et usædvanligt groft hærværk mod Pizzeria Uno i Aalborg. Beboere oven på forretningen, der ligger på hjørnet af Sjællandsgade og Langelandsgade, alarmerede kort før klokken tre i nat politiet, efter man hørte flere eksplosioner i underetagen. - Alle ruder er sprængt og inventaret er kraftigt beskadiget, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi. Eksplosionerne skyldes formentlig en rørbombe eller lignende. Politiet har endnu ikke talt med ejerne, og derfor har man ikke noget bud på et motiv bag det grove hærværk. Umiddelbart inden eksplosionerne i pizzeriaet er to mænd blevet observeret i nærheden. Den ene beskrives som: - En mand på cirka 195 centimeter - Spinkel af bygning - Iført sort tøj - Bærende på en genstand Manden er set køre fra stedet sammen med en anden mand, som man ikke har noget signalement på. - De kørte derfra i en sølvgrå Mercedes, og dem har vi mistænkt for at have noget med det at gøre, lyder det fra vagtchefen.