Hjørring

Pjanke kan også være seriøs

Kun ni dage efter kåringen, den konkurrencegivende prøve inden for Dansk Politihundeforening, var Hajens O'Pjanke, kaldet Pjanke, med sin hundefører Hanne C. Jørgensen, Nørager, igen i ilden i weekenden.

Hajens O'Pjanke, kaldet Pjanke, med sin hundefører Hanne C. Jørgensen fra Nørager. Privatfoto

Hajens O'Pjanke, kaldet Pjanke, med sin hundefører Hanne C. Jørgensen fra Nørager. Privatfoto

De to deltog i en unghundekonkurrence, afviklet af Dansk Politi- hundeforenings Hjørring afdeling. Og det blev igen et flot resultat med en samlet sjetteplads blandt 15 deltagere, og det blev til en halv oprykning. - Alligevel må alle 11 øvelser betegnes som meget tilfredsstillende udført af en nykåret hund, siger formanden for Hobro afdelingen John Sørensen. Med i alt 168,1 point ud af 180 mulige, rakte det også til en halv oprykning til næste klasse. Et rigtig flot resultat så kort efter en kåring. Det er med store forventninger, Hanne og Pjanke til foråret atter sendes ud i konkurrence. Også Gitte Madsen deltog med Satoris Milo, men for dem gjorde den ene stopøvelse et stort indhug i pointene, så selvom de opnåede meget flotte resultater i de øvrige øvelser, var der samlet set ikke point nok til en halv oprykning.

Forsiden