Pjuske døjer med at spise

?Rikkes treårige marsvin Pjuske har tabt sig de sidste tre uger. Pjuske kommer godt nok hen til maden, men det virker som om, at marsvinet har besvær med at synke maden. Hvad fejler Pjuske? Rikkes mor !Jeg tror, at det er tænderne, der er problemet. Marsvin er, som I sikkert ved, gnavere, og hos gnavere er det sådan, at tænderne vokser hele livet igennem i modsætning til rovdyr og mennesker. Når vi først har fået vores blivende tænder, vokser de ikke længere. Det, der kan ske med tænderne hos gnavere, er, at de kan vokse skævt, og derved ikke bliver slidt af de tænder, der sidder overfor, og så kan marsvin få problemer, enten ved at kindtænderne i overmunden vokser ud i kinden, eller at kindtænderne i undermunden vokser ind over tungen. Enten det er det ene eller det andet, kan det gøre, at marsvinet ikke længere er i stand til at tygge sit foder, og derfor taber det sig. Der kan også være problemer med fortænderne. Jeg synes, I skal tage marsvinet med til dyrlægen og få det undersøgt, så der kan blive gjort noget ved problemet, ellers kan det i værste fald ende med, at det dør af sult. Gregers Gregersen dyrlæge