Plácido Domingo aflyser igen
Operastjernen svigter for anden gang Aalborg, denne gang på grund af søsterens død
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:49
AALBORG: Tenor-legenden Plácido Domingo aflyser sin koncert i Musikkens Hus i Aalborg på søndag. Det sker, fordi hans søster døde natten til i går.
Det er anden gang, Domingo-koncerten aflyses. Han skulle oprindelig have sunget i Musikkens Hus 25. februar. Dengang blev han selv syg, og koncerten blev udskudt til søndag 14. juni. Nu aflyses denne koncert altså også.
Musikkens Hus og Aalborg Kongres & Kultur Center, der står bag koncerten, har forgæves forsøgt at finde en erstatningsdato i indeværende sæson, men det er ikke lykkedes. Derfor får alle billetkøbere nu pengene retur.
- Vi har ikke opgivet af få Plácido Domingo til Aalborg, men lige nu har alle brug for at trække vejret. Derfor har vi besluttet at starte forfra og vurdere, om det er realistisk at få Domingo til Aalborg på et tidspunkt i løbet af de næste to sæsoner, siger direktør for Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.