Aalborg

Plácido plantede et træ i parken

Den 75-årige operastjerne fik sit helt eget træ i Kildeparken

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Operastjernen Plácido Domingo plantede sit træ i Kildeparken i Aalborg, mens AKKC-direktør Ernst Trillingsgaard (tv.) så på. Foto: Michael Bygballe

AALBORG:Operastjernen Plácido Domingo plantede tirsdag sit eget træ i Kildeparken ved Aalborg Kongres & Kultur Center/AKKC.

Dermed blev han den 89. internationale stjerne, der fik sit eget træ i parken.

Den 75-årige operastjerne er glad for af få sit aftryk i parken med "De Syngende Træer".

- I er ikke bare verdens lykkeligste land. Træer er et af livets skønheder, som mennesket ødelægger. Jeg er meget beæret, og I forstår også, at træer og musik er noget som giver livet værdi. Alle byer burde kopiere den fantastiske idé at sætte de to ting sammen, sagde Plácido Domingo, efter han kraftfuldt havde svunget spaden og proklameret, at han ville komme tilbage og besøge sit træ.

Operastjernen lagde vejen forbi AKKC på vej til prøven i Musikkens Hus dagen før den længe ventede koncert i Aalborg.

AKKC og Musikkens Hus har i samarbejde for første gang hentet kongen af opera til byen.

Plácido Domingo er fortsat særdeles aktiv på den internationale operascene. Alene de seneste år har han haft roller som blandt andre Germont i La Traviata ved Metropolitan Opera i New York, titelrollen i Nabucco ved Royal Opera i Covent Garden i London, Giacomo i Giovanna d’Arco ved Salzburg Festivalen, Count di Luna i Il Trovatore i Berling State Opera, oplyser AKKC.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.