Aalborg

Pladderhumanisme

KONFLIKT:Tonen skyld i konflikten, mener Michael Christensen i sit indlæg 18.2. Han skriver endvidere, at han og andre ligesindede er flove over at være danskere. Hvor har man hørt det mange gange før og indlægget tilfører ikke meget nyt i debatten og virker lidt som et afkog af den allerede førte debat fra venstrefløjs pladderhumanisterne. Islamisterne har hovedansvaret for konflikten og Akkari har da i hvert fald påtaget sig en 3. del, så hvis Islamisk Troessamfund ikke er populære lige nu, så er der belæg nok for dét. Naser Khader farligere end en flok tåbelige og åbenlyst løgnagtige imamer, skriver P.H. Bering i indlæg 18.2. Brobygger mellem to kulturer og oplyst, vil jeg sige, og jeg vil ikke under grupperingen af "mange gammeldanskere", der nærer mistro og stiller spørgsmål om Naser Khaders hensigter er reelle. Hans Jensen Danmarksgade 4, 9000 Aalborg