Pladekontrakt til frederikshavner

Musik 6. september 2002 13:55

Frederikshavn-musikeren Ronni Strøm, 27, har indgået en aftale med pladeselskabet ArtPeople Nordic, der vil udgive Strøms cd "Lucky Man...?" - Det er planen, at pladen skal udkomme i det tidlige forår. Nu kal vi i gang med at finpudse materialet og lave nogle få ændringer i indspilningerne, siger Ronni Strøm, der har turneret med Johnny Madsen og Allan Olsen. Guitaristen Knud Møller bliver producer på cd'en og blandt de øvrige musikere er navne som Henrik From, Gæst Vincent, Niels Torp, Niels "Nello" Mogensen og Jan Larsen. ArtPeople Nordic er et nystartet pladeselskab, som drives af Jan Degner, der tidligere var direktør i pladeselskabet Sony, og forfatteren og journalisten Jakob Kvist.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...