Lokalpolitik

Plads i Folketinget?

LEDER Fælleslisten for udkantsområder har tabt pusten - får den mon...

Danmark er og bliver et foreningsland. Her kan to mænd vanskeligt mødes i en garage over et par lunkne håndbajere og tale om løst og fast uden meget omhyggeligt at have dannet en forening med bestyrelse og det hele. Derfor ligger det også i tonen og ånden, at politiske partier kommer og går som de foreninger, som de jo også er - og en sjælden gang sker det så, at en flyvsk idé bliver til noget væsentligt mere alvorligt, sådan som det skete med den anarkistiske advokat Mogens Glistrups skattetanker, der blev forvandlet til Fremskridtpartiet med hele 28 mandater ved det såkaldte ”jordskredsvalg” i december 1973. Sådan går det næppe med et af de nyeste politiske påfund, Fælleslisten Vest, som på kort tid nåede op på cirka 1200 medlemmer - og i løbet af det seneste halve års tid er medlemstallet steget til 1350, samtidig med at partiet arbejder på at blive opstillet på landsplan, men først skal der lige samles 20.000 vælgererklæringer. Det kan godt blive besværligt, selv om Fælleslistens sympatiske tanker om at sørge for hjælp til de tyndtbefolkede områder i landet har vundet et vist gehør, ikke mindst som følge af Danmarks Radios ugelange målrettede kampagne for at gøre opmærksom på, at der findes en verden og virkelighed vest for Valby Bakke. Selv mener formanden Leif Hjortshøj, at Fælleslisten godt kan nå at samle vælgererklæringer i god tid inden næste folketingsvalg senest i november næste år - men Fælleslisten arbejder unægtelig imod ikke bare tiden, men også andre partier, for såvel regeringspartierne V og K som Liberal Alliance, Kristendemokraterne og partiet Fokus har med større eller mindre held forsøgt at markere sig som udkantspartier. Kun tiden vil vise, om der i Folketinget virkelig vil være plads til et parti med ét mål; at der i al lovgivning skal tages hensyn til, at der findes udkantsområder, som også skal tilgodeses, når der skal uddeles midler og fordeles ressourcer. Man kan altid spørge, hvilken betydning et næsten kronisk varmt/betændt emne som efterløn egentlig har for udkantsområder?