Lokalpolitik

Plads til dobbelthuse i Thomsmindeparken

AABYBRO:-Der er ikke noget nyt i, at der er mulighed for at opføre tæt/lav byggeri i Thomasmindeparken i Aabybro. Det har lokalplanen hele tiden givet mulighed for. Derfor må teknisk udvalg ikke have talt ordentligt sammen om den kommende byggemodning, sidne der kan opstå forskellige opfattelser af det i udvalget, siger borgmester Ole Lykkegaard Andersen (V)., Baggrunden, at formanden for teknisk udvalg, partifællen og viceborgmester Jørn Krogsgaard, er imod, at der åbnes op for at bygge rækkehuse, dobbelt- eller kædehuse i Thomasmindeparken. - Det er ikke planen at bygge kæde- eller rækkehuse i området, men dobbelthuse som kommer til at ligne de øvrige parcelhuse. Området skal jo bevare sit helhedspræg, og det er ikke sikkert, at rækkehuse vil passe så godt ind i det. Men man kan forestille sig dobbelthuse som på Porsevej, siger borgmesteren. I øvrigt overvejes det at lempe på kravene i lokalplanen for otte af de planlagte nye parceller. - De kommer til at have udsigt mod Vildmosen, og vi ved allerede nu, at der kan komme arkitekt-tegnede huse, som ikke kan indpasses i Thomasmindeparken efter den nuværende lokalplan, siger Ole Lykkegaard Andersen.