Plads til flere biler på havnen

Kommunens parkeringsfond betaler asfalt til 80 p-pladser på erhvervshalvøen i Thisted Havn.

Det lokale entreprenørselskab Thisted Entreprenørforretning er gået i gang med at etablere en helt ny parkeringsplads på Erhvervshalvøen i Thisted, hvor der bliver 80 nye p-pladser. 
Foto: Klaus Madsen

Det lokale entreprenørselskab Thisted Entreprenørforretning er gået i gang med at etablere en helt ny parkeringsplads på Erhvervshalvøen i Thisted, hvor der bliver 80 nye p-pladser. Foto: Klaus Madsen

Man skal sno sig for at finde en parkeringsplads i Thisted og opførelsen af J.P. Jacobsen Centret og lukningen af Toldbodgade frem til 1. oktober, har ikke gjort situationen bedre. Men heldigvis er der lys forude. Thisted Kommune er nemlig gået i gang med at etablere en helt ny p-plads på erhvervshalvøen, hvor der bliver plads til 80 biler, og vel at mærke uden tidsbegrænsning. Det vil uden tvivl glæde mange trafikanter med ærinde eller arbejde i Thisted, selv om placeringen på havnen betyder, at de fleste vil få en spadseretur indtil centrum. Ingeniør Tobias Geertsen, Teknisk Kommunes tekniske forvaltning, siger, at tidsplanen lyder på færdiggørelse den 16. juli. Skatteyderne kan også glæde sig over, at der ikke bruges skattekroner på projektet. Pladsen vil nemlig bliver finansieret af midler fra kommunens parkeringsfond. Ved licitation lød det billigste bud på 1,1 mio. kr. Den endelig pris vil dog blive lidt højere, da kommunen regner med en række ekstraudgifter.