Plads til flere børn
Stenum Børnehave har udvidet med Junglehulen, der er base for 23 børn

Galleri - Tryk og se alle billederne.
STENUM:Junglehulen er navnet på den nye stue, som Stenum Børnehave netop har indviet. Og den nybyggede hule udgør allerede tryg og hyggelig base for 23 børn, nemlig de ældste børn i førskole-gruppen.
Husets to øvrige stuer huser 20 børn i alderen tre og fire år.
Både tilbygning og uderum er blevet etableret af frivillige hænder - således har både forældre, bedsteforældre og andre lokale ildsjæle lagt kræfter i projektet. Sådan som de altid gør det i Stenum.
- Det er pragtfuldt - det er et dejligt rum, og børnene nyder det. Og var det ikke for de mange frivillige, stod vi ikke her, siger Marianne Taran, leder af børnehaven.
- Det er fedt, at det kan lade sig gøre. Havde vi ikke den her plads, måtte vi jo sige nej til børn - det ville være rigtig ærgerligt.
Før kunne børnehaven rumme 40 børn - nu er den indrettet til 56.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.