Redningsvæsen

PLADS TIL FLERE FRIVILLIGE

De frivillige brandmænd er blandt de i alt 43 frivillige, der er tilknyttet Beredskabscentret i Hobro. Der er plads til flere brandmænd, der skal være fyldt 16 år og have et godt helbred. De får en uddannelse på i alt 148 timer - deriblandt et røgdykkerkursus - samt et kursus i førstehjælp. Som frivillig brandmand skal man kunne tåle at opholde sig i små, lukkede rum med 15 kilo røgdykkerudstyr på ryggen, og have fysik til at slæbe en person på 90 kilo ud fra et brændende hus.