Plads til forbedring i Aalborgs kulturliv TILBUD: Aalborg er godt på vej, men mangler stadig en del, mener Allan Clausen

Der er sket en po­si­tiv ud­vik­ling i Aal­borg i de se­nes­te par år, men der mang­ler sta­dig kul­tur­el­le til­bud til unge stu­de­ren­de i Aal­borg, me­ner in­for­ma­tions­le­der Al­lan Clau­sen, Aal­borg Uni­ver­si­tet. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Bo

Der er sket en po­si­tiv ud­vik­ling i Aal­borg i de se­nes­te par år, men der mang­ler sta­dig kul­tur­el­le til­bud til unge stu­de­ren­de i Aal­borg, me­ner in­for­ma­tions­le­der Al­lan Clau­sen, Aal­borg Uni­ver­si­tet. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Bo

AALBORG:Det er helt afgørende for de unges studievalg, at studiebyerne har et blomstrende kulturliv. Men det kniber for Aalborg at følge med i konkurrencen, mener Allan Clausen, informationsleder på Aalborg Universitet. - Hvis man ser på musiklivet, så er Århus kendt for TV2, Thomas Helmig, Tina Dickow og så videre, og de store navne bliver i byen. Og der kommer nye bands til hele tiden. Det er sådan noget, Aalborg også skal arbejde med, men hvor er de store navne? De flytter, når de er blevet til noget, siger Allan Clausen, der nævner bandet Oh No Ono som det seneste eksempel på, at Aalborg har mistet et lovende band, som er flyttet til København. Aalborgs ry som en by, der er mindre attraktiv for de studerende end Århus, er også præget af, at eksempelvis cafeer, kaffebarer og alternative miljøer er kommet senere til Aalborg. - Århus har haft cafeer i 25 år, men cafeerne fik først for alvor fat i Aalborg for få år siden. Og nu har Aalborg fået en Baresso (kaffebar), men det har de haft i Århus i årevis og de har nogen, der er endnu bedre. I Århus har de 10-15 restauranter, hvor gæsterne selv må have vin med, og de studerende er vilde med det - i Aalborg har vi ingen. Men der er sket meget positivt i Aalborg i de seneste to-tre par år, så det peger fremad, understreger Allan Clausen. Aalborgs satsning på Nordkraft som et sted, hvor der skal være masser af musik, film, teater og andre former for kulturtilbud, tror Allan Clausen meget på. - Det er sådan nogle ting, de unge vil have, og det kan være med til at trække de unge til Aalborg. Studietiden er fem fantastisk vigtige år for de studerende, og der skal ske noget andet, end det der foregår på deres uddannelsesinstitution.