Vin

Plads til fornyelse

Il Passo di Sabina, Rosso Veronese, Italien. SuperBrugsen, tre flasker for 119 kr. i uge 27.

R37

R37

Rosso Veronese betyder, at der er rødvin fra Verona-området i flasken. For nogle skulle det umiddelbart betyde, at der var tale om f.eks. Valpolicella, men sådan er det altså ikke. Vinen indeholder nemlig Merlot, og det må en Valpolicella ikke, men den betragtes alligevel som typisk for området. Så står der Indicazione Geografica Tipica - IGT - på etiketten. Man har i loven lavet plads til variationer, og det er godt. Corvina-druen smages tydeligt. Man er ikke i tvivl om, hvorfra den kommer. God vin til pengene. Vi gav den syv point af ti mulige.