Naturvidenskab

Plads til julehygge på Store Torv

Hele december skal markeds- og julestemningen brede sig på torvet.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kirsten Dahl har som medlem af THI's aktivitetsudvalg haft julemarkedet på dagsordenen i mere end et år. Til højre citymedarbejder Gitte Mikkelsen, der står for det praktiske.

Regn og blæst er ikke ligefrem opskriften på hyggelig julestemning. Men sådan var vilkårene, da Thisted Handels- og Industriforening (THI) torsdag havde premiere på det julemarked, som lige indtil jul skal være en ekstra grund til at vælge Thisted som handelsby. Ideen opstod for mere end et år siden i THI's aktivitetsudvalg, hvor Kirsten Dahl, butikschef i Tøj og Sko, er en af de forretningsdrivende, der har arbejdet på at gøre julemarkedet til virkelighed. Det er sket i samarbejde med THI's citymedarbejder, Gitte Mikkelsen. Inspiration fra Tyskland Inspirationen kommer bl.a. fra Tyskland, fortæller Kirsten Dahl: - Jeg har ikke selv været til julemarked i Tyskland, men der er flere af mine kunder, der har fortalt om de tyske markeder. Og det er jo en tradition, som også er blevet taget op af bl.a. Tivoli i København. - Vi vil gerne lave noget julehygge for hele familien, som gør det attraktivt at komme til Thisted. Og så er det jo også oplagt, at det nye Store Torv skal bruges til noget, siger Kirsten Dahl. Allerede i lørdags var der tyvstart på markedsstemningen, da Tommys Tivolishow åbnede sit lille tivoli samtidig med, at byens juletræ blev tændt. Søndagens stormvejr tvang tivoliet til at holde lukket et par dage. Men ellers er det planen, at der skal være tivoli på torvet alle eftermiddage op til jul. Smedehåndværk Fra torsdag til søndag vil andre handlende bidrage til markeds- og julestemningen, når de holder åbent i de markedshytter, som THI har stillet op. Også Thisted Museum er på torvet nogle af ugens dage med bl.a. en mobil esse, hvor Jens Jørgen Olesen demonstrerer gammelt smedehåndværk. Og i månedens løb bliver der musik, tryllerier og anden underholdning på torvet, THI's hjemmeside oplyser nærmere om begivenhederne, og via THI's facebookgruppe er der mulighed for at vinde billetter til tivoliforlystelserne, oplyser Gitte Mikkelsen. Hun og Kirsten Dahl håber nu bare på vejrgudernes velvilje - for eksempel med et lille, lokalt snevejr over Store Torv. Torsdag løjede blæsten i det mindste af i løbet af eftermiddagen, hvor solen oven i købet tittede frem mellem regnbygerne.