EMNER

Plakatmanden er tilbage

Psykisk syg er tilbage og plastrer byen til med sine nødråb.

En 49-årig mand fra Hjørring fortsætter hvor han slap, da han i 2005 blev idømt psykiatrisk behandling i op til fem år. Det ser ikke ud til, at behandlingen har hjulpet. Ikke på hans trang til at udbrede sine budskaber med kost og klister i hvert fald. Den såkaldte "plakatmand" har i disse dage travlt med at sætte nye plakater op og skrive sine budskaber på bygningerne omkring retten i Sct. Knuds Park. Ligesom for fem år siden handler det om hans ret til at se sine børn. Før retten fældede dom over manden i 2005, havde hærværket og chikanen mod hans ekskone og børn stået på i et par år. Han blev dengang erklæret sindsyg med diagnosen paranoid skizofreni. En del anmeldelser - Vi har fået en del anmeldelser om hærværket og der er ved at blive forberedt en ny sag mod ham, fortæller vicepolitikommissær, Peter Skovbak. Ud over at der er tale om hærværk, er det også krænkende for de personer det går ud over. Sidste gang måtte Hjørring Kommune rykke ud og bruge en del resurser på at fjerne de mange plakater.