Plan B er bare så klar

Nicolas Gotfredsen står foran Superligadebut søndag for AaB i fraværet af Kjetil Wæhler.

Nicolas Gotfredsen - her i kamp for Aarhus Fremad - er klar til sin Superligadebut for AaB.

Nicolas Gotfredsen - her i kamp for Aarhus Fremad - er klar til sin Superligadebut for AaB.

Nordmanden pådrog sig en forstrækning i den ene hoftebøjer i landskampen mod Danmark, og det kan tvinge AaB's cheftræner Kent Nielsen til at skifte ud. Kasper Bøgelund er ligeledes ukampdygitg på backen, så pludselig står cheftræneren og mangler en centerforsvarer søndag mod FC Nordsjælland, da Lasse Nielsen så igen skal spille højre back. Står det til Nicholas Gotfredsen skal Kent Nielsen ikke være nervøs for at give ham chancen. Selv om den tidligere Aarhus Fremad-spiller endnu ikke har fået ét eneste minut i Superligaen, melder han sig klar til opgaven. - Selv om det har været en længere proces, end jeg havde regnet med, føler jeg mig til rette nu. Jeg er blevet bedre til at behandle bolden hurtigt og skille mig fornuftigt af med den, siger Nicholas Gotfredsen, som har en ekstra motivation i forhold til kampen mod FC Nordsjælland. Kender Farum-klubben Her spillede han med stor succes som ynglinge-spiller i halvandet år. - Og det var ligesom der, jeg fandt ud af, at jeg ville satse på fodbold, siger Nicholas Gotfredsen, der dengang havde FCN’s nuværende angrebstræner Mark Strudal som træner. - Ham havde jeg et rigtig godt forhold til, og det bliver godt at se ham igen, smiler AaB’eren, som har vist en opadgående formkurve i kampene for reserveholdet. Senest mod Viborg hvor han var en af AaB’s bedste. - Og nu føler jeg mig klar til at tage det næste skridt, fastslår forsvarsspilleren som spillede med på det "rigtige" hold ved gårsdagens træning.