Plan for nyt ældrecenter

KONGERSLEV:Byrådet i Sejlflod har på sit lukkede møde besluttet, at der skal lavet et forslag til en lokalplan, så Kongerslev kan få et ældrecenter ligesom byerne Storvorde og Mou. Et flertal i byrådet har tidligere besluttet, at der skal bygges ud og laves om i Kongerslev, så forholdene bliver tidsvarende. 20 nye boliger til erstatning for de 24, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og som ligger tæt ved det nuværende ældrecenter Lykkeshøj. I 2006 udløber kommunens lejeaftale med dyrtidsfonden, og opsiger kommunen kontakten, vil man til den tid måske stå og mangle tidssvarende boliger til ældre. - Det eneste, vi har aftalt indtil videre er, at der skal udarbejdes et forslag til en lokalplan, der i det hele taget gør det muligt at bygge. Planen skal omfatte det areal, hvor der bliver holdt hestemarked, fortæller borgmester Kr. Schnoor.