Plan om donorbarn opgivet

Familien Valsted vender ikke tilbage til behandling i USA

NORDJYLLAND:Ægteparret Beverly og Flemming Valsted fra Sønderholm har opgivet deres store plan om at få et barn, hvis navlestrengsblod måske kunne redde deres 12-årige søn Jasons liv. Han lider af en sjælden blodsygdom, den livstruende Fanconi Anæmi, som ifølge amerikanske læger muligvis kan helbredes ved hjælp af stamceller fra en lillesøster eller lillebror. Beverly Valsted er 43 år og og skulle have været kunstigt befrugtet efter en omdiskuteret metode, som kun bruges to steder i verden, begge i USA. Behandlingen omfatter ægsortering, som i Danmark kun er tilladt på forsøgsbasis, og der skulle derfor foretages en særlig vurdering i Sundhedsstyrelsen og en tilladelse til fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, før familien i september med store forventninger kunne drage til USA for at indlede behandlingen på en privat klinik. - Lige nu svæver vi på en lyserød sky, sagde Flemming Valsted før afrejsen. Men fruen lagde ikke skjul på sin usikkerhed: - Vi ved, at vi måske ikke kommer hjem med et positivt resultat, men vi kan sige til vores søn, at vi gjorde vores bedste. Allerede i december var de tilbage i Danmark, efter at de offentlige midler, de havde fået bevilget til behandling og ophold, på grund af en misforståelse var sluppet op. Og de rejser ikke til USA igen. Beverly Valsted havde på tidspunktet for hjemrejsen gennemgået to forgæves forsøg på kunstig befrugtning Flemming Valsted forklarede i aftes til TV2 Nord, at det er en meget anstrengende behandling at gennemgå, og familien holder ikke længere psykisk til det. Samtidig må de se i øjnene, at tiden er ved at løbe ud, hvor en behandling af fru Valsted er gennemførlig. Alle data om Jason og hans sygdom er nu lagt ind i et internationalt register i håb om at der på den måde kan findes en egnet donor til ham. Ønsket om at lade et barn føde med henblik på at donere navlestrengsblod gav sidste sommer anledning til en større debat i offentligheden om de etiske konsekvenser. Sagen blev forelagt for Etisk Råd, som i august afgav en 11 sider lang udtalelse, som ikke helhjertet anbefalede at projektet blev gennemført. En af rådets indvendinger gik på risikoen for at det nye barn ville få status af at være en reservedel og at det forhold kunne gå ud over dets selvværd. Der er derimod ingen etiske problemer forbundet med den behandling, som skulle være sat i værk, hvis det var lykkedes at gøre fru Beverly Valsted gravid. At bruge navlestrengsblod med dets indhold af stamceller til at skabe menneskelige "reservedele" er et af lægevidenskabens og bioteknologiens store fremtidsprojekter. Bl.a. på Aalborg Universitet forskes der i emnet, finansieret af Kræftens Bekæmpelse og EU-midler.