Børnepasning

Plan skal drøftes

Politikere positive overfor masterplan men vil drøfte den med de berørte

Udvalgsformand Peter H. S. Kristensen. Arkivfoto

Udvalgsformand Peter H. S. Kristensen. Arkivfoto

BRØNDERSLEV:Børne- og skoleudvalget har indstillet en masterplan for dagtilbudsområdet til videre behandling. Men de ønsker samtidig at drøfte planen med de mennesker, den berører.

- I første omgang sender vi den til orientering go drøftelse i det fælles rådgivende organ, hvor der sidder repræsentanter for forældrebestyrelser, ledere og personale. Det er vigtigt at få det drøftet med dem. Vi vil gerne drøfte det med dem, der er brugere, inden vi sætter konkrete ting i gang. siger udvalgsformand Peter H. S. Kristensen (S).
Der ligger en anbefaling af planen i, at de indstiller den til videre drøftelse.
- Vi synes, det er nogle gode initiativer, siger Peter H. S. Kristensen.
Planen indeholder blandt andet forslag om at oprette vuggestuepladser i de børnehaver, der oplever faldende børnetal, at der laves en vuggestue i Dronninglund, at der etableres et gæstehus til dagplejerne i Brønderslev, at renoveringen af børnehaverne i Klokkerholm og Asaa prioriteres og ar der fortsat er fokus på kvalitet og udvikling.
Mødet med det fælles rådgivende organ bliver 22. oktober.
Institutionerne har også fået planen ud til drøftelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst