Nordjylland

Planer for el-tog rykker nærmere

Banedanmark er rykket ud med målebåndet og inviterer til borgermøder

De dieseldrevne IC3 og IC4 skal med tiden skiftes ud med eldrevne tog. Banedanmark har taget fat på arbejdet med at forberede elektrificering til Lindholm. Arkivfoto: Michael Koch

De dieseldrevne IC3 og IC4 skal med tiden skiftes ud med eldrevne tog. Banedanmark har taget fat på arbejdet med at forberede elektrificering til Lindholm. Arkivfoto: Michael Koch

NORDJYLLAND:Endnu er der ikke truffet endelig beslutning om, hvornår jernbanen fra Fredericia til Aalborg skal elektrificeres. Men nu er Banedanmark gået i gang med at undersøge, hvordan strækningen mellem Aarhus og Lindholm kan blive klar til højere hastigheder og eldrevne tog.

De højere hastigheder kræver, at nogle kurver bliver rettet ud. Eldrevne tog kræver mere plads i højden på grund af køreledninger, og det betyder, at nogle broer ikke er høje nok. Løsningen vil være enten at sænke sporene eller hæve broerne.

Hvilken model, der skal vælges i det enkelte tilfælde, kommer an på prisen og de konkrete fysiske forhold på stedet.

Banedanmark har netop taget fat på en offentlig høring om planerne. Den varer frem til slutningen af november og byder blandt andet på en række borgermøder. To af dem foregår i Nordjylland: 31. oktober i Gigantium i Aalborg og 1. november i Hobro Idrætscenter.

Møderne er åbne for alle interesserede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst