Planlæg dit liv som senior

Sundhed 20. april 2003 08:00

BINDSLEV: Nordjyske Bank i Bindslev inviterer til møde mandag 28. april på Bindslev Hotel, hvor emnet er "Planlæg dit liv som senior". Filialdirektør Viggo Bilde fortæller, at mange drømmer om en aktiv tredje alder med fortsat mange muligheder om at rejse, en ny bil eller blot helbred og økonomi, der giver mulighed for nye aktiviteter og gode stunder med børn og børnebørn. - Der er talrige muligheder, og valget kan være svært, og det vil vi gerne fortælle om, siger Viggo Bilde. - Vi fra banken af vil klare det økonomiske side af livet, og så har vi allieret os med Jane Christensen fra Sund By Hirtshals, der sætter fokus på, at det drejer sig om at "føje liv til årene". Nordjyske Banks pensionsrådgiver Per Sørensen fra Frederikshavn vil give gode råd om seniorøkonomien. Børge Jensen fra Bindslev afdeling vil fortælle om mulighederne for placering af formuen, arveregler og om sikre dem, man holder af. Herefter vil Jane Christensen tage fat i emnet sundhed - specielt på vej mod den tredje alder. Efter indlæggene er der plads til spørgsmål, og aftenen slutter af med et lettere traktement. Sidste frist for tilmelding er 25. april til Bindslev afdeling.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...