Skolevæsen

Planpædagogik er fortidig

Chefredaktør Ulrik Haagerup Nordjyske Medier har i sin bog ”En god idé” givet en række bud på Innovationssamfundets udfordringer til Danmark.

Det har forbigået regeringens opmærksomhed. Ærgerligt, da undervisningsminister Bertel Haarder er i færd med at reorganisere den danske grundskole for at sikre nationen i mødet med globaliseringens udfordringer. Regeringen kunne have benyttet lejligheden til at se fremad, men har i stedet søgt inspiration i fortiden og introduceret ”planpædagogik” – en særlig liberal variant af tidligere tiders planøkonomi. Regeringens ”planpædagogiske reform” ensretter grunduddannelserne gennem indførelse af centralt udarbejdede kvantificerbare mål for al undervisning i folkeskolen og som noget nyt nu også på de frie grundskoler. Ifølge Ulrik Haagerup indebærer ”globalisering udfordringer” væsentlige ændringer i den globale arbejdsdeling, som danske unge skal indgå i. Danmarks fremtid er afhængig af hvorledes vi svarer på denne udfordring. Hverken planøkonomi eller regeringens ”planpædagogik” med dens fokus på centralisme og kontrol er svaret. Det svar hører til i det traditionelle Industrisamfund. Industrisamfundet blandet med traditionel landbrugsproduktion og højteknologisk forskning omfatter meget store befolkningsgrupper: et par milliarder kinesere, indere og østeuropæere for bare at nævne nogle. Men industrisamfundet findes ikke længere i Danmark. Ved at satse på ”planpædagogik” tvinges det danske uddannelsessystem tilbage til undervisningsformer fra før 1970’erne – og 700.000 grundskoleelever til at uddanne sig så de kan tage kampen op mod nogle hundrede millioner østeuropæere og asiater. Den kamp er danske unge dømt til at tabe. Præmisserne er ændret de sidste år. Ethvert dansk firma kan uden større problemer finde velkvalificerede østeuropæiske medarbejdere med en solid faglig ballast og solide kommunikative evner. Og i en del år fremover til en væsentlig lavere løn end tilsvarende danske medarbejdere. Hvad får regeringen til at tro, at danske virksomheder vil indskrænke sig til at ansætte danske statsborgere bosiddende i Danmark? Forskning er ikke længere en primært vesteuropæisk foreteelse. Potentialet i Asien er enormt og den statslige prioritering af området er uden sidestykke i Vesteuropa. Hvad får regeringen til at tro at en tilbagevenden til tidligere formers grunduddannelse skaber nutidig konkurrencedygtig forskning? Skal danske unge klare sig på et åbent marked, skal den vare de tilbyder adskille sig fra andres på pris, tilgængelighed eller kvalitet. Pris og tilgængelighed kan vi glemme. Vi er dyrere end andre og ikke lettere tilgængelige. Vi har kun kvalitet at gøre godt med. Og kvalitet er blandt andet, at kunne ”noget andet” end konkurrenterne. En eftertragtet kvalitet i et globaliseret samfund er evnen til at skabe sig overblik over komplekse sammenhænge, og finde løsninger ved at kombinere input fra forskellige ”kulturer”. Disse egenskaber kan læres i grundskolen. Men i en tidssvarende grundskole. Ikke i en ”planpædagogisk”. Bertel Haarder burde læse Ulrik Haagerup og indse at ”planpædagogik” peger på DDR og det der var – ikke på Danmark og det der kommer.