Lokalpolitik

Planredegørelse er på plads

} HIRTSHALS: Kommunens planredegørelse for 2005 - en digert værk på 75 sider - blev godkendt af et enigt byråd, selvom byrødderne ikke fik lejlighed til at nærstudere det færdige resultat, fordi materialet først var færdigt kort før mødet. Borgmester Knud Størup (UP) var parat til at udsætte punktet til næste byrådsmøde, men han bemærkede, at planredegørelsen var gået smertefrit igennem fagudvalgene. Kjeld Larsen (V) krævede, at indskolingen i Tversted skal medtages i den økonomiske ramme, som det også blev besluttet på prioriteringsseminariet sidste år. Ellers var der ingen indvendinger.