Lokalpolitik

Plant et frø hos andre

I den forgangne måned fik vi endelig set lidt til den solrige danske sommer, og feriestemningen med lune grillaftener er så småt ved at sænke sig over landet.

Sommeren er en dejlig tid, en tid med forhåbentligt lidt bedre plads til nyde gode venner og familie under afslappede former. Det burde måske også være tiden hvor vi gjorde plads til lidt eftertanke. Disse dage med Live 8-koncerter, fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag og med den amerikanske præsident Bush som gæst i Danmark får mine tanker til at flyve ud i verden, ikke bare med ferietanker, men også med tanker om, hvad det nu er for en verden, vi lever i. Denne tids begivenheder får mig til at spørge: Hvordan er det nu lige, at vi behandler hinanden og den verden, vi er fælles om? Jeg kan godt dele drømmen med folkene bag Live 8-koncerterne. Drømmen om, at vi skal være generationen, der bliver husket af eftertiden for at have udryddet den globale fattigdom. Min naturlige skepsis stikker desværre sit grimme hoved frem og spørger, hvordan det dog egentlig skulle gå til og jeg egentlig tør tro på det? En stor del af verdens befolkning lever i den yderste fattigdom, mere end en milliard mennesker lever for under en dollar om dagen. De fleste af os er blevet så vant til dette, at det kan være svært at forestille sig, at det kan være anderledes, og det er for mig en skræmmende erkendelse. Det kan være svært at se, hvad der kan gøre en forskel, og hvordan vi som individer kan ændre på tingenes tilstand. Hvordan var Europa efter Anden Verdenskrig og Østeuropa efter Murens fald kommet videre, hvis generationerne før os havde tænkt på den måde. Jeg mener, at man som medborger skal forlange af vores politikere, særligt i de vestlige lande, kigger ud af deres respektive andegårde og igangsætter initiativer og ofrer seriøse overvejelser og ikke mindst penge på sagen. Prøv at tænke på, hvor mange penge USA hver dag bruger på krig, krigsførelse og terroristjagt. Hvis bare en lille procentdel af disse midler i stedet blev brugt på at hjælpe fattige lande – mon så ikke vi allerede var nået et godt stykke på vej? Apropos præsidentbesøg, så kan jeg stadig klart huske præsident Clintons besøg i Danmark, hans frokost med dronningen og ikke mindst talen på Nytorv i København. Ved dette besøg følte jeg en stor stolthed ved, at en amerikansk præsident besøgte Danmark, fordi Clinton på mange måder stod for en politik, der var Amerika og hele verden værdig. Jeg har desværre ikke helt den samme fornemmelse denne gang. Derfor håber jeg, at de mennesker, som rent faktisk skal møde manden, vil fortælle ham, at vi altså er mange, der ikke støtter hans måde at lege verdens hersker på. Tænk hvis vi kunne plante et lille bitte frø i Bush' hoved, et frø, der kunne vokse og gøre Bush til manden, der ville arbejde for en fredeligere og rigere verden for alle mennesker. Derfor mener jeg også, at det er ærgerligt at nogle af de danske politikere vælger at udtrykke deres utilfredshed med Bush ved at blive helt væk i stedet for at prøve at plante et frø, men de mener måske, at det er en større opgave at plante et frø i Bush-regeringens politik end at bekæmpe verdens fattigdom - selvom det vel burde være omvendt. Mens de store emner og udfordringer raser ude i verden og ikke hver dag presser sig på i vores lille Danmark og måske slet ikke lander i Aalborg og Nordjylland, så raser der på vore kanter mere vanlige sommerdebatter. I år om skøjtehal, byplanlægning og REMA 1000 i Hasseris. Det er dejligt, at borgerne på den måde engagerer sig i det lokale liv, og jeg tillader mig at håbe på, at den interesse holder ved, også når det gælder det kommende kommunalvalg. Med disse ord vil jeg gerne ønske alle læserne en dejlig sommer. Husk at nyd den, mens den er her. Inge Kjær er 28 år. Uddannet cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet og p.t. arbejdsløs. Har siden 1996 været medlem af Socialdemokratiet og haft en lang række tillidsposter. Er opstillet som byrådskandidat for Socialdemokraterne i Aalborg Kommune. Sidder i bestyrelsen for Det Hem'lige Teater. Fritiden bruges desuden på teateroplevelser, biografture og gymnastik. Den musikalske favorit er Poul Krebs, og bogreolen er fyldt med krimier og biografier.