Plantagen er ikke til at undvære

UHREHØJ PLANTAGE: Jeg har erfaret, at beboerne i Farsø kommune skal undvære deres åndehul. Plantagen skal sælges - sandsynligvis med et formål at fylde et hul i kommune kassen skabt af sammenlægningen. En kommune er en forretning - måske lidt anderledes - men en forretning. Den har indtægter og udgifter. For normale forretningsdrivende sælger man ikke ud af sine faste værdier. De bruges som en konstant pengemaskine. Jeg kan forstå, at kommunen mener, at skoven giver underskud. Jeg har nogen skovkendskab, og kan godt forstå det. Når man ser hvordan den bliver drevet, er det - set med mine øjne - klart med ”venstre hånd”. Har et firma en ansat, som ikke udfylder jobbet tilfredsstillende, bliver der ansat en bedre. Så kære kommune - måske er det ikke skovens skyld… Skoven giver også andre, knap så direkte indtægter. Det er et fristed for borgerne. Efter en god gåtur, cykeltur, ridetur eller andet kan man næsten mærke stresset fosse ud af kroppen. Tænk på den aflastning af sygedage, skoven afhjælper. Tænk på de børn og unge, som plejer sunde interesser i naturens nærvær i stedet for ballade og hærværk. Men kære kommune - skovens største indtægt er de beboere, den har kaldt til området, som udelukkende er flyttet til p.g.a. den store natur. Det er mennesker, som betaler skat. Det er skattekroner, som forlader kommunekassen, når disse mennesker søger nye græsgange. Det forlyder, skoven er sat til en pris af 20 mio. kr. Der skal ikke mange skattekroner, udeblevne sygedage samt tømmer til at forrente 20 mio kr. Kære kommune - vi lever i et land, hvor mange forretninger har så mange regnemaskiner, de sælger af dem. Køb en, lidt papir og en blyant. Brug disse, og I vil se den skov, kan kommunen slet ikke undvære.