EMNER

Planter byttes

AABYBRO:På lørdag afvikler Aabybro Havekreds deres årlige Plantebyttemarked på Gl. Landevej 124 i Ryaa. Alle haveinteresserede, der medbringer såkaldte overskudsplanter fra egen have, har mulighed at bytte sig til nye planter uden at skulle betale for dem. Interessen for plantebyttedelen har i de senere år været vigende, hvorimod selve plantemarkedet tiltrækker sig stor opmærksomhed. Sidste år var besøgstallet ca. 150, og havekredsen håber på endnu større fremmøde i år. For at gøre arrangementet spændende, har Aabybro Havekreds inviteret en række udstillere, som både medbringer planter, havekunst og hvad der ellers vil kunne pynte op i enhver have, bl.a. liljer, palmer til dyrkning på friland. Der bliver også mulighed for at købe brugskunst til haven. Der er gratis adgang til plantebyttemarkedet.