EMNER

Planter i planteskolen

Georginer - eller dahlia - er igen ved at finde vej til de danske haver. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Georginer - eller dahlia - er igen ved at finde vej til de danske haver. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

NORDJYLLAND:Dahlia eller georginer er igen ved at få status som modeblomst. Enten som frøsået engangsplante eller "rigtige" knolde af den lidt bøvlede slags. Georginer var tidligere en besværlig plante, der skulle graves op ved den første frost og opbevares vinteren igennem for så på ny at blive plantet i foråret. I dag behandler mange også knoldene som en sommerblomst: Køber den om foråret, nyder de smukke blomster og flotte buketter gennem hele sensommeren og lader knoldene ligge vinteren over. Det dør de af ¿ men så lægger man ifølge Planteskole-ringen bare nye knolde. Palmer Her vil man også gerne slå et slag for palmer, der egner sig til danske forhold. ¿ Hørpalmen er den mest hårdføre udendørs palme til vores klima. Den kan stå i en potte året rundt på et solbeskinnet sted eller i halvskygge ¿ eller endnu bedre udplantet i haven i læ og i veldrænet, næringsrig og let sur jord, lyder det fra Planteskole-ringen, der er en sammenslutning af række planteskoler. Magnolia og træpæoner Mange planter er i blomst lige nu, og det er svært ikke at falde for magnolia eller træpæonerne med de store blomsterhoveder. For dem ¿ som for alle andre planter ¿ gælder det om at købe dem i blomst. Så får man nemlig lige den blomsterfarve, man vil have.

Forsiden