Mariager

Planter truer fjorden

Fritidsfisker slog alarm, da iltædende grøde flød gennem ødelagt spærring og ud i Mariager Fjord.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sådan så Mariager Fjord ud torsdag, efter flydespærringen var kæntret, og kilovis af planter var fosset ud. Privatfoto

En såkaldt flydespærring i Kastbjerg Å ved Assens, der ellers skulle forhindre tonsvis af døde vandplanter i at flyde ud i fjorden og æde ilten, er kæntret. Det er gift for fjorden, raser formanden for fritidsfiskerne, Finn Frandsen. Han var selv med til at hjælpe fjorden på ret køl igen efter iltsvindet i 1997 og frygter at se samme katastrofe gentage sig. Det er kritisabelt. Navnlig når vi i forvejen døjer med fjorden, siger han om det nylige uheld. Da ulykken blev opdaget torsdag, var mange kilo plantemasse allerede flydt ud i fjorden, før kommunen om eftermiddagen fik flydespærringen på ret køl igen. De få hundrede kilo er lidt i forhold til det, vi fjerner om året, beroliger Jens Peter Neergaard, der er en af kommunens ansvarlige for vandløb. Han fortæller, at de i 2007 eksempelvis fik skåret og fjernet 50 ton vandplanter fra kommunens åer. Finn Frandsen er dog ikke tilfreds. Fjorden er en magnet for turister, så kommunen bør være den første til at værne om den, understreger han.