Plastic fantastic

- Møbler af plastic er en af tidens tendenser

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Michael Brun har designet skåle og fade i gummi, Wizard, kaldes de og kan formes i 1000 faconer.

Hvis noget sted udstikker rammerne for, hvordan vi skal indrette os i forårets løb, er det på det skandinaviske designmekka, Formland i Herning. Messen, Formland Spring 2006, er en såkaldt fagmesse for indkøbere fra forskellige butikker og giver således en forsmag på, hvad vi kommer til at se i forretningerne i den kommende tid. I ti haller – hver på størrelse med en idrætshal – præsenterede knap 600 udstillere fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland i sidste weekend deres nyheder indenfor gaveartikler, brugskunst, design og interiør. Og hvert år giver messen et bud på forskellige tendenser, trendzoner, som vil præge indretningen. - Det generelle indtryk hos såvel udstillere som besøgende er, at Formland Spring 2006 har været en stor succes med rigtig god købelyst, så masser af forårsfriske Formland-nyheder om kort tid er på vej ud til butikker i hele verden. Vi har også fået stor ros for vores seks trendzoner. Sammen med kunstmuseet Trapholt satte vi bl.a fokus på plastdesign fra 1950 og til i dag på trendzonen "Plastic Fantastic", en udstilling som næste gang præsenteres i Danmarkshuset på Champs Elysées i Paris, siger projektchef Lars Jespersen, Messecenter Herning. Plastisk - Det fantastiske ved plastic er, at det er plastisk, lydet et af udsagnene fra designere med mod på nyskabende design i plast. Som danske Montane med en helt ny plasticreol. Den er skabt af genbrugsmaterialer som mobiltelefonhylstre, cola- og ketchupflasker osv. Plasten er indsamlet af et tysk firma i som igen har samlet det ind hos de tyske forbrugerne. Herefter er uønskede dele som metallåg sorteret fra, inden det hele bliver findelt. Tilbage er et plastgranulat, der minder om cornflakes. Designeren Philippe Starck sætter med sofa og lænestol spørgsmålstegn ved traditionelle havemøbler. Han har lavet en version af plastmaterialet polyethylen, der tåler vind og vejr. Inspirationen til faconen har han hentet fra Chesterfield, men komforten fra de tunge engelske møbker må vige til fordel for det praktiske. Til gengæld koster det langt mindre at fremstille møblerne. - Forskellen mellem naturmaterialer og syntetiske er som forskellen mellem traditionelle farver og dem, vi bruger i dag og er blot en moralsk forskel, lyder et andet udsagn fra designerne. - Objektivt set er materialer, hvad de er. Der er ingen sande eller falske, ingen naturlige eller kunstige. Mere Formland side ......