Playmakeren er på plads

Aalborg Håndbold har skrevet kontrakt med Morten Slundt

Jens Otto Barsø
Morten Slundt (th.) er som ventet klar for Aalborg Håndbold.
Håndbold 1. juni 2012 11:07 - Opdateret 1. juni 2012 11:48

HÅNDBOLD: Det bliver som NORDJYSKE allerede kunne fortælle forleden den 28-årige plamaker Morten Slundt som afløser Jonas Larholm hos Aalborg Håndbold. Han har skrevet under på en tre-årig aftale med klubben og tiltræder 1.juli. Han skifter fra den tyske Bundesliga-klub Ballingen, hvor han ellers var på kontrakt de kommende to sæsoner. - Morten Slundt er en spiller, der passer perfekt ind på vort hold. Han kan sætte spillet op, er gennembrudsstærk, hurtig, kan spille flere pladser og dækker godt op. Vi er stolte over, at han har valgt at fortsætte karrieren hos os, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen. Morten Slundt siger med skiftet til Aalborg farvel til verdens bedste håndboldrække, Bundesligaen. Han er dog ikke i tvivl om at springet til Nordjylland er det rigtige valg. - Det er stort at spille håndbold i Bundesligaen, og det er gået godt for mig hernede. Alligevel har jeg valgt at søge hjem mod Danmark igen, og jeg synes, det ser rigtigt spændende ud i Aalborg Håndbold. En klub med høje ambitioner, dygtige trænere og et godt set-up med mange tilskuere i Gigantium, så valget var ikke så vanskeligt for mig, siger Morten Slundt,

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...